I lydcollagen ”Livet omkring døden” blander syv fortællinger sig med hinanden; en ældre døende mand, fire pårørende og to sygeplejer fortæller hver deres personlige historie om deres oplevelser af et forløb på sygehus, i eget hjem og på hospice. Man kommer tæt på personernes indre, ser situationerne fra deres perspektiv og mærker deres følelser og tanker. Der er dramaer og smukke øjeblikke hvor empati, længsler og tilfældigheder får forløbene til at lykkes, så at den døende og de pårørende bliver beriget. Men der er også eksempler på historier hvor tingene ikke løses og hvor tingene går galt. Situationen omkring døden fremstår som et intenst øjeblik fuld af muligheder.