Lyden har rigtig meget at byde på uanset hvilke forskellige bestræbelser den udfolder sig i. De færreste unge har oplevet det potentiale som lyden rummer som historieformidler. Det hænger nok sammen med, at vores kultur i høj grad er domineret af synet. Billede bombardementet, betyder at vi har etableret et billedfilter så vi i dag kan se rigtig stærke sager uden at vi bliver voldsomt berørt . Men her stiller det sig helt anderledes med lyden hvor der ikke er et filter. Lyden går direkte ind og rammer os på flere planer. Når man hører et gammelt menneskes stemme, et åndedræt, en stilhed opstår der en intens opmærksomhed og nærvær hos deltagerne. Jeg ønsker fra starten af få lytterne til at sidde helt ude på stolekanten. Mit arrangement starter med at deltagerne sidder med lukkede øjne i en form for lydbiograf. Man hører lyden af en fællespisning hvor der bliver snakket og spist sammen så toner billedet langsomt ud og vi hører en der sidder alene og spiser i dyb, dyb stilhed… temaet er slået an fællesskab og ensomhed!
Arrangementet er båret af et dannelsesperspektiv hvor bestræbelsen er at præsentere et anderledes ”univers” for deltagerne, der får dem til at se noget de måske ikke havde set tidligere, så at deres horisont udvides.
Under første del af arrangementet sidder deltagerne i en form for lydbiograf med lukkede øjne mens de hører montagen. Når lydmontagen slutter, skal de sidde alene i hver deres eget ”rum” og nedskrive tanker og ideer. Dernæst skal de i gruppe diskutere ting fra montagen, eller andet de synes er vedkommende. Endelig afsluttes denne del med en fælles diskussion om den problematik som montagen rejser. Efter en pause præsenteres forskellige klip fra mine montager som demonstrerer eksempler på hvad lyden kan og giver et indblik i det konkrete lydarbejdet og mediets potentiale og her kan eleverne spørge. Man kan også vælge i stedet at spille en lydmontage til, men det kan vi jo sammen finde ud.