Arrangementet ”Livet omkring døden” henvender sig til alle institutioner og arbejdspladser der ønsker at styrke den del af deres personale som står i relation til mennesker der er døende eller til pårørende.
Døden er for de fleste stadigvæk et vanskeligt og ubehageligt emne hvis det kommer tæt på. Og da der i vores kultur ingen sikre konventioner er at falde tilbage på når man taler med pårørende er det derfor vigtigt at man forstår hvad der typisk betyder noget for mennesker i sorg.
Arrangementet tilføjer en ny dimension i måden at hjælpe personalet med at håndtere det vanskelige møde med døende og pårørende. Personalet får en unik mulighed for at se hvad der rør sig hos disse mennesker og hvad der generelt er vigtigt at være opmærksom på i situationerne omkring døden. Indblikket i disse komplekse vilkår åbner muligheden for en alvorlig refleksion over ens eget professionelle virke og for en udvikling af kompetencen til at tackle mødet med de pårørende – til gavn for alle parter.
At se sin verden igennem en andens blik.
Ved at gøre brug af lydcollagen ”Livet omkring døden” som afsæt, skabes et nærvær i forhold til de virkeligheder de professionelle fagfolk står i. Collagen fungerer som en ”tidslomme”, hvor der gives rum til at lytte og mærke efter. Den starter en proces, hvor lytterne selv skaber billeder til ordene og indlever sig i de ”virkeligheder”, der præsenteres. Man er med når en ung kvinde midt om natten bliver ringet op og hvor faren fortæller at moren er død; man er med den frusterede mand på hospitalet der føler afmagt overfor situationen hvor hans bror er ved at dø; man går med en far og hans lille datter ned gennem hospitalets gange og er med, når han åbner døren ind til sin døende søster. Man kommer tæt på personernes indre, ser situationerne fra deres perspektiv og mærker deres følelser og tanker. Resultatet bliver en række personlige og nærværende fortolkningerne, hvor ”lytter-rollen” skaber basis for at ”se” situationerne ud fra andres vinkler og derved supplere egen viden og erfaringshorisont.
Lyde og historier fremkalder minder.
Sideløbende med at animere til indlevelse, fremkalder collagen deltagernes erindringer om situationer, den enkelte selv har stået i. Både oplevelser som professionel men også som pårørende – man kommer på den måde hele vejen rundt! Man mærker på sig selv og ser hvad der er vigtigt i situationen hvor en har mistet. Begivenheder genopleves, men denne gang, med en distance, der giver mulighed for at reflektere over situationerne og egen praksis, som professionel eller pårørende. De hørte historier, suppleret med egne erindringer, fungerer på den måde, som konkrete hændelsesforløb, der skaber forudsætningerne for en relevant og engageret diskussion.
Faglig debat.
En vigtig pointe er, at lydcollagen ikke giver ”svar” på, hvordan man skal tackle situationerne omkring de døende og pårørende, men blot skaber behov for at tænke, vurdere og forholde sig. Efter collagen, gives der derfor tid til selvrefleksion, hvor den enkelte nedskriver egne tanker og ideer. Med afsæt i det hørte og tænkte startes en livlig debat, der formes og præges af deltagernes indlæg og kommentarer. Jeg understøtter og stimulerer diskussionen, så alle får lyst til at deltage men udfordrer også ved som udefrakommende at åbne temaer om f.eks. magtrelationen i mødet og hvordan forholdet til Tid har betydning.
Forskellige opfattelser og holdninger præsenteres i rummet, som er båret af en lyttende atmosfære og en vilje til at udvikle praksis. De fælles bestræbelser på at gøre det endnu bedre, mærkes tydeligt og sætter diskussionerne i et positiv og konstruktivt lys. Når deltagerne forlader rummet er det med et alvorligt smil på læberne…
Eftertanken og fællesskabet.
Igennem arrangementet udsættes deltagerne for et indre og ydre bombardement, der ”sætter eftertanken på arbejde”. Opmærksomheden på forhold omkring de etiske grænser, i relation til den døende og de pårørende, øges. Ved at se og tænke noget andet end tidligere, vokser den enkeltes (dannelses-) horisont og der skabes mulighed for fornyet lyst og engagement til at arbejde med sig selv og sine omgivelser.
Bestræbelserne i arrangementet retter sig mod, at skabe en god faglig oplevelse blandt kollegaer, og en lyst til forsat debat. Derved styrkes fællesskabet og den enkeltes selvarbejde, som til sammen udgør krumtappen for arbejdspladsen, og er nødvendig for at gøre den til et berigende og levende sted, under konstant udvikling.
I forhold til medarbejderne går lydmontagen tæt på. Den er stærk. Man får personerne i lydmontagen egne oplevelser helt ind… Du får alle facetter af det. Så der sidder ikke nogen som ikke kan relatere det til noget enten privat eller i deres arbejdsliv. Det sætter en masse refleksioner og følelser i gang. Alle er i dag taget hjem og er i et andet ”mood level” følelsesmæssigt end de var da de kom herind i morges. Og alle er lidt stille, lidt eftertænksomme, lidt mærker efter inde i dem selv og får den der frem hvornår er noget godt, hvornår er noget god kvalitet.”
Karin Laursen centerleder på plejecenteret Tårnparken, Nyborg.