I lydcollagen ”Måltidet – fra ensomhed til fællesskab” er måltidet omdrejningspunktet for fire fortællinger der fletter sig ind i hinanden. Den gamle dame sidder i sin lejlighed og er ramt af ensomhed ”Det sværeste tidspunkt på dagen er når jeg skal spise”. Man er med en ældre mand til fællespisning hvor der opstår sociale kontakter og nære relationer. I historierne er der øjeblikke med klange af ensomhed og uforløsthed men også forløb hvor ensomheden brydes og hvor engagement og omsorg opstår på smukkeste vis.
Produceret til Ensomme Gamles Værn