Vi tænker sjældent over ”måltidet”, vi spiser bare alene eller sammen. Men måltidet er en helt unik og afgørende praksis ved menneskenes sociale liv fordi det især er igennem måltidet at vi skaber os selv som mennesker og hvor vi bliver fælles med den anden. Derfor er det netop omkring måltidet, at mange mennesker mærker en voldsom ensomheds følelse der kan være alvorligt nedsættende for deres livsværdi. Men det er også omkring måltidet, at mange mærke glæden ved sig selv og det fælles med følgende stor livsappetit
Derfor er det vigtigt for at man som personale forstår hvad der typisk er på spil omkring ”Måltidet” når man skal hjælpe f.eks. ældre mennesker med at udfolde deres liv.
Arrangementet er relevant for personale der skal hjælpe andre mennesker. Det tilføjer en ny dimension i måden at hjælpe professionelle eller frivillige med at håndtere det vanskelige møde med f.eks. ældre ensomme. Personalet får en unik mulighed for at se hvad der rør sig hos disse mennesker. Indblikket i disse komplekse vilkår åbner muligheden for en alvorlig refleksion over ens eget professionelle virke og for en udvikling af kompetencen til at tackle mødet med de ældre – til gavn for alle parter.
At se sin verden igennem en andens blik.
Ved at gøre brug af lydcollagen ”Måltidet – fra ensomhed til fællesskab” som afsæt, skabes et nærvær i forhold til de virkeligheder de professionelle fagfolk står i. Collagen fungerer som en ”tidslomme”, hvor der gives rum til at lytte og mærke efter. Den starter en proces, hvor lytterne selv skaber billeder til ordene og indlever sig i de ”virkeligheder”, der præsenteres. Man er med den gamle kvinde på 83 der sidder alene i sin lejlighed og er ramt af ensomhed ”Når jeg skal spise, så tænder jeg for musikken for så føler jeg mig ikke så alene og bagefter sætter jeg mig over ved vinduet og spiser for at se om der er noget der bevæger sig”. Man er med den ældre mand til fællespisning ”der ryger altid lidt mere ned, vi har det hyggeligt og diskutere mange forskellige ting” . Her opstår der sociale kontakter og sociale relationer. Man kommer tæt på personernes indre, ser situationerne fra deres perspektiv og mærker deres følelser og tanker. Resultatet bliver en række personlige og nærværende fortolkningerne, hvor ”lytter-rollen” skaber basis for at ”se” situationerne ud fra andres vinkler og derved supplere egen viden og erfaringshorisont
Faglig debat.
En vigtig pointe er, at lydcollagen ikke giver ”svar” på, hvordan man skal tackle situationerne omkring de ældre, men blot skaber behov for at tænke, vurdere og forholde sig. Efter collagen, gives der derfor tid til selvrefleksion, hvor den enkelte nedskriver egne tanker og ideer. Med afsæt i det hørte og tænkte startes en livlig debat, der formes og præges af deltagernes indlæg og kommentarer. Jeg understøtter og stimulerer diskussionen, så alle får lyst til at deltage men udfordrer også ved som udefrakommende at åbne temaer om f.eks. magtrelationen i mødet og hvordan forholdet til Tid har betydning.
Forskellige opfattelser og holdninger præsenteres i rummet, som er båret af en lyttende atmosfære og en vilje til at udvikle praksis. De fælles bestræbelser på at gøre det endnu bedre, mærkes tydeligt og sætter diskussionerne i et positiv og konstruktivt lys. Når deltagerne forlader rummet er det med et alvorligt smil på læberne…
Eftertanken og fællesskabet.
Igennem arrangementet udsættes deltagerne for et indre og ydre bombardement, der ”sætter eftertanken på arbejde”. Opmærksomheden på forhold omkring de etiske grænser, i relation til de ældre øges. Ved at se og tænke noget andet end tidligere, vokser den enkeltes (dannelses-) horisont og der skabes mulighed for fornyet lyst og engagement til at arbejde med sig selv og sine omgivelser.
Bestræbelserne i arrangementet retter sig mod, at skabe en god faglig oplevelse blandt kollegaer, og en lyst til forsat debat. Derved styrkes fællesskabet og den enkeltes selvarbejde, som til sammen udgør krumtappen for arbejdspladsen, og er nødvendig for at gøre den til et berigende og levende sted, under konstant udvikling.
“Montagen fungerede rigtig, rigtig godt. Jeg var overrasket over hvor mange der bidrog aktivt fordi jeg i andre sammenhænge har oplevet, at de har været svære at få i gang. Det var et rigtig godt afsæt for nogle af de efterfølgende drøftelser. I den gruppe jeg sad i, var de hurtige til at springe fra montagens verden til deres egen. De koblede det lynhurtigt og reflekterede over hvordan gør vi og helt konkret overvejede de om man måske skulle gøre mere ud af det at spise sammen. Fordi måltidet betyder så meget! I gruppen talte vi også om, at vi snakker så meget om de her fine ting, men gør vi dem egentlig? Det var rigtig fint. Alle deltagerne sagde, at det havde været en rigtig, rigtig god dag. De bidrog alle i diskussionerne og var engageret i debatten. De diskussioner der kom på dagen gav nogle fingerpeg om hvad vi så skal arbejde videre med.. og diskussionerne gav os flere aha oplevelser.
Det har sat mange tanker i gang både under og efter og jeg kan meget anbefale arrangementet.”
Mia Saskia Olsen, Udviklingskonsulent Marselisborg Praksis Videnscenter