Arrangementet ”Kunsten at lytte” henvender sig til alle institutioner og arbejdspladser der ønsker, at styrke det personale som står i en hjælpe relation til andre borgere, børn og unge.
Det tilføjer en ny dimension i måden at hjælpe de professionelles håndtering af det vanskelige møde med børn og unge. Det overordnede sigte er at rette opmærksomheden mod det at lytte og vise hvordan lytningen har afgørende betydning for udfaldet af mødet mellem de professionelle og børn/unge.
Personalet får en unik mulighed for at se hvad der rør sig hos disse mennesker og hvad der generelt er vigtigt at være opmærksom på i situationerne omkring mødet med børn og unge. Indblikket i disse komplekse vilkår åbner muligheden for en alvorlig refleksion over ens eget professionelle virke og for en udvikling af kompetencen til at tackle mødet – til gavn for alle parter.
At se sin verden igennem en andens blik.
Ved at gøre brug af lydcollagen ”Kunsten at lytte” som afsæt, skabes et nærvær i forhold til de virkeligheder de professionelle fagfolk står i. Collagen fungerer som en ”tidslomme”, hvor der gives rum til at lytte og mærke efter. Den starter en proces, hvor lytterne selv skaber billeder til ordene og indlever sig i de ”virkeligheder”, der præsenteres. Man er med en pige på 13 år der går rundt udenfor døgnkontakten kl.3 om natten .. man følger en anden pige der starter på en specialskole og pædagogen der har en akut modtagelse af en dreng på børnehjemmet, kontaktpersonen på Nørrebro der mødes med en dreng fra en bande og forsøger at få ham med i et frivillighedsprojekt m.fl. Man kommer tæt på personernes indre, ser situationerne fra deres perspektiv og mærker deres følelser og tanker. Resultatet bliver en række personlige og nærværende fortolkningerne, hvor ”lytter-rollen” skaber basis for at ”se” situationerne ud fra andres vinkler og derved supplere egen viden og erfaringshorisont.
Lyde og historier fremkalder minder.
Sideløbende med at animere til indlevelse, fremkalder collagen deltagernes erindringer om situationer, den enkelte selv har stået i. Både oplevelser som professionel men også som pårørende – man kommer på den måde hele vejen rundt! Man mærker på sig selv og ser hvad der er vigtigt i situationen omkring mødet. Begivenheder genopleves, men denne gang, med en distance, der giver mulighed for at reflektere over situationerne og egen praksis. De hørte historier, suppleret med egne erindringer, fungerer på den måde, som konkrete hændelsesforløb, der skaber forudsætningerne for en relevant og engageret diskussion.
Faglig debat.
En vigtig pointe er, at lydcollagen ikke giver ”svar” på, hvordan man skal tackle situationerne omkring mødet, men blot skaber behov for at tænke, vurdere og forholde sig. Efter collagen, gives der derfor tid til selvrefleksion, hvor den enkelte nedskriver egne tanker og ideer. Med afsæt i det hørte og tænkte startes en livlig debat, der formes og præges af deltagernes indlæg og kommentarer. Jeg understøtter og stimulerer diskussionen, så alle får lyst til at deltage men udfordrer også ved som udefrakommende at åbne temaer om f.eks. magtrelationen i mødet og hvordan forholdet til Tid har betydning.
Forskellige opfattelser og holdninger præsenteres i rummet, som er båret af en lyttende atmosfære og en vilje til at udvikle praksis. De fælles bestræbelser på at gøre det endnu bedre, mærkes tydeligt og sætter diskussionerne i et positiv og konstruktivt lys.
Eftertanken og fællesskabet.
Bestræbelserne i arrangementet retter sig mod, at skabe en god faglig oplevelse blandt kollegaer, og en lyst til forsat debat. Derved styrkes fællesskabet og den enkeltes selvarbejde, som til sammen udgør krumtappen for arbejdspladsen, og er nødvendig for at gøre den til et berigende og levende sted, under konstant udvikling.
”Jeg blev opslugt af historierne. Glemte tid og sted. Så historierne for mig. Kunne mærke fortællingerne både i det verbale men også i pauserne, i stemmeføringen og i vejrtrækningen. Historierne satte tanker i gang om hvad nu hvis det var gjort anderledes. Hvad var godt og hvad var dårligt? Hvad ville jeg selv havde gjort som professionel? hvad ville jeg føle og tænke som modtager?”
Socialpædagog Glostrup observationshjem
”Det var fantastisk at høre lydmontagen. Det var rigtig godt, selvom det var smertefuldt det de fortalte, så var det også både spændende og rørende. Under afspilningen kom jeg meget til at tænke på de børn vi har fået anbragt. Undervejs så jeg også andre historier.
Lydmontagen og arrangementet kan give os en selvanerkendelse af det arbejde vi knogler med her. Men det blev også tydeligt for mig, at det også gælder om hele tiden at huske det, at blive ved og blive ved..
Lige nøjagtigt det her arrangement kan bidrage med, at man bliver bedre til at lytt, bedre til at være nærværende, være klar over den magt du har, og vigtigheden af at være ordentlig hele tiden.
Næste dag havde vi lydmontagen og det hele med i baghovedet når vi snakkede. En af mine kollegaer har gået og tænkt på en af historierne hele ugen. Alle mine kollegaer syntes, at det har været en rigtig stærk oplevelse.”Inger Vad Asmundsminde Observations og behandlingsbørnehave
“Det var en god oplevelse, fordi det var så forskelligt fra hvad vi ellers i øvrigt har af eksterne optræden i PPR. Lydmontagen var et rigtig fint udgangspunkt for den efterfølgende diskussion der var omkring temaet, og det virkede godt. Man kom i en stemning, hvor man talte fagligt men også følelsesmæssigt ind i det område. Der var ikke noget der blev sentimentalt. Det virkede utrolig ægte som det blev fremlagt, og derfor tror jeg også, at den efterfølgende refleksion blev meget ægte. Det var meget positivt.
Målet med at hive arrangementet ind var at underbygge fællesskabet i PPR, og det oplevede jeg at det gjorde. Hvis man har brug for at samle de meget forskellige faggrupper i PPR omkring noget og få nogle følelses oplevelser som er lidt anderledes end dem man ellers kan få, så vil jeg gerne anbefale det her arrangement. Det havde den effekt her hos os. Det er rigtig fint det her, fordi det virkelig giver et godt fælles input til meget forskellige faglige grupperinger. Det synes jeg det kunne rigtig godt. Godt til at vise at netop alle faggrupper er ligeværdige og vigtige på en god måde.” Ledende psykolog, Bernt Jensen, PPR Frederikssund